Kranio-sakral terapi er en manuel behandlingsform der genopretter kroppen og de skævheder, der belaster centralnervesystemet og dermed kroppens funktioner.
Centralnervesystemet er hjernen, rygmarven og rygmarvsnerverne. Et fysiologisk system, der kan betegnes som kroppens computer. Centralnervesystemet er indeholdt i kraniet, rygsøjlen, halebenet og korsbenet (sacrum=sakral), heraf navnet.
Det er en blid, men dybdegående behandling, der løsner spændinger i membraner, bindevæv og muskler samt nænsom knoglemanipulation, der retter op på skævheder, der belaster centralnervesystemet og dermed kroppen. Kroppen frigøres fra disse spændinger, med teknikker fra kranio-sakral terapien og ”Ret ryg og nakke”, så den kan finde tilbage til anatomisk korrekt stilling.
Der er ingen hokus pokus og effekten af behandlingen er ikke et spørgsmål om overbevisning.
Erfaringer viser, at kranio-sakral terapi sammen med ”Ret Ryg og Nakke”-teknikkerne og organmassage kan hjælpe dig, der har udfordringer med bl.a.:
- Smerter i nakke/ryg og lænd
- Kæbespændinger
- Bækkensmerter
- Ischias
- Piskesmæld
- Frossen skulder og tennis/golf-albue
- Stress
- Hovedpine/migræne
- Søvnløshed
- Tankemylder
- Fordøjelsesbesvær
- Reflux/halsbrand
- Menstruationssmerter
Listen er ikke udtømmende, og kranio-sakral terapi kan hjælpe dig, uanset om det er kroniske eller akut opståede smerter/udfordringer.
Hvordan foregår en behandling?
Behandlingen opleves altid yderst behagelig og afslappende. Jeg indleder med en samtale om årsagen til din henvendelse til mig. Derefter foregår behandlingen, hvor du ligger på en briks på ryggen eller maven og mærker en blid berøring af kroppen og hovedet. Du vil opleve en dyb afspænding.
Der kan opleves en forbigående forværring af symptomerne i dagene efter en behandling, især ved kroniske smerter(2-3 dage). Behandlingen sætter gang i en række processer i kroppen, som arbejder videre 3-5 dage, så måske opleves effekten ikke øjeblikkeligt, men i løbet af en uges tid.
Afhængig af problematikkerne og deres varighed, opleves der forbedring af symptomer efter 2-3 behandlinger. Og fastholdelse af de gode vaner og kroppens genfundne anatomisk korrekte stilling kan hjælpes på vej af enkle og overskuelige øvelser, du kan gøre hjemme.
Det er ikke et quick-fix. Så vær forberedt på, at der kan være behov for et forløb af flere behandlinger, for at nå det resultat, du ønsker.